Indbrud

 

Kære Grundejere.

 

Der har desværre været en del indbrud og forsøg på indbrud i vores område.

 

Det er sørgeligt, at vores samfund er blevet så kedeligt, at vi ikke kan have vores egne ting i fred. 

Det er blevet sådan, så vi skal sørge for, at det vi ejer er forsvarligt låst inde, sikret med alarm eller anden form for overvågning, så fremmede ikke kan komme til det.

Det er bare ikke rigtigt!

 

Alligevel vil vi opfordre til, at vi alle holder øje.

 

  • Kigger en ekstra gang på naboen eller genboens hus, når vi tager hjemmefra og igen når vi kommer hjem.

  • Parkerer bilen i naboens indkørsel, hvis de er bortrejst i længere tid.

  • Smider lidt affald i naboens skraldespande, så det ser ud som om der er aktivitet i huset. 

    Det kunne også være en rigtig god ide, at etablere nogle SMS-grupper, med jeres naboer på vejen, hvor I fortæller dem i jeres gruppe, at nu er I ikke hjemme hele dagen, en weekend eller flere uger.

    Det kan være en rigtig god ide, at I indbyrdes aftaler hvilke retningslinjer I skal følge i tilfælde af uheld.

    Der kunne jo også ske vand-, storm- eller hærværksskader, som det ville være dejligt at nogle tog hånd om til man selv var hjemme igen. 

    Der er ligeledes mulighed for at tilmelde sig ”Nabohjælp”, hvilket i grunden er samme princip som ovennævnte, men her bliver vi tilbudt skilte til hus/postkasse og skilte ved indkørslen til de områder, der er tilmeldt.

     I kan se mere på www.nabohjælp.dk

     

    De bedste hilsner

     

    Bestyrelsen